Skatteminister på bro-besøg:

Vil sikre fradrag på 1/4 til pendlere

Mandag var skatteminister, karsten Lauritzen (V), på besøg ved Kronprinsesse Marys bro, og her fortalte han om arbejdet med at sikre pendlerne et fradrag på brokørslen

Af
Jakob Markert

Mere og mere tyder på, at pendlere, der hver dag skal køre over Kronprinsesse Marys bro, når den efter planen står færdig i 2019, bliver stillet et skattefradrag i udsigt.

Mandag havde MF'er og byrådsmedlem i Frederikssund Hans Andersen (V), således inviteret sin partikollega og skatteminister, Karsten Lauritzen (V), ud til bro-byggepladsen i Frederikssund. Her hørte han om arbejdet med byggeriet, fik en rundvisning i området, og mulighed for at fortælle om hans planer for det mulige pendlerfradrag.

“Vi prøver at finde finansiering til fradraget på Finansloven for 2019. Nu ved vi endnu ikke, hvor meget det præcis kommer til at koste at krydse broen, men vi arbejder på at finde omkring 10 mio. kr. om året, der vil betyde, at vi kan sikre et fradrag på omkring 1/4 af prisen for pendlere,” fortalte Karsten Lauritzen, der kun mente, at det vil være rimeligt at indføre sådan et fradrag på Kronprinsesse Marys Bro, ligesom man kender det fra kørsel på flere andre danske broer:

“Frederikssund bliver det første sted, hvor der kommer brugerbetaling på en motortrafikvej. Det er derfor svært for mig at forklare pendlerne i Frederikssund, hvorfor de ikke skal have et fradrag, som man ser det andre steder. Vi er nødt til at sikre en rimelighed i skatteinddragelsen, og jeg ser derfor gerne, at fradraget kommer til at gælde fra broen åbner.”

Hans Andersen var efter at have snakket med skatteministeren også optimistisk omkring, at pengene til fradraget nok skal blive fundet.

“Jeg er meget optimistisk, men det, som mange ikke er klar over, er, at det kræver en lovændringer. Så der ligger lidt arbejde forude, men jeg tror på, at pengene nok skal komme,” sagde han.

Betalingsanlæg i udbud

Ved ministerbesøget var der også repræsentanter fra Vejdirektoratet, der fortalte om byggeriet, ligesom de kom ind på processen med at finde en passende betalingsløsning til broen.

“Der er stadig tre udbud med i kapløbet om at få etableringen af betalingsanlægget. Det er fastlagt, at anlægget skal indeholde nummerpladeregistrering, hvilket muliggør, at vi kan bygge broen uden bomme. Derudover arbejdes der også på, at man kommer til at kunne betale med BroBizz, som vi kender det fra kørsel på Storebælt- og Øresundsbroen,” fortalte Kim Aksel Sørensen fra Vejdirektoratet.

Karsten Lauritzen lyttede interesseret og stillede spørgsmål, indtil han blev nødt til at tage videre til næste aftale i den stramme ministerkalender.

“Som skatteminister har jeg meget skrivebordsarbejde. Derfor er det sjovt at få lov til at komme ud på en byggeplads. Jeg har også altid været fascineret af, hvordan man kan bygge så store ting som en bro. Jeg vil derfor glæde mig til at køre over den, når den står færdig,” sluttede han.

Undervejs Kim Aksel Sørensen fra Vejdirektoratet de to Folketingsmedlemmer om byggeriet. Foto: JM.

Undervejs Kim Aksel Sørensen fra Vejdirektoratet de to Folketingsmedlemmer om byggeriet. Foto: JM.

Hvis det står til Hans Andersen og Karsten Lauritzen (V), kan de kommende bro-pendlere se frem til et skattefradrag. Foto: JM.

Hvis det står til Hans Andersen og Karsten Lauritzen (V), kan de kommende bro-pendlere se frem til et skattefradrag. Foto: JM.

Publiceret 17 April 2018 10:00

SENESTE TV

Lad os redde rørskovsfuglene i Græse Ådal

Så er det sket igen: Midt i yngletiden er der høstet tagrør i rørhøgens redeområde i Græse Ådal på trods af, at vi har orienteret kommunen om de ynglende fugle samt udpeget redeområdet.

Chef for Vej og Park Karsten Haslund samt skovfoged i kommunen Troels Karlog har efterfølgende givet udtryk for, at de finder handlingen i orden, hvorfor det er vigtigt og nødvendigt at understrege nedenstående:

Ødelæggelse af redeområder er ulovligt.

Jagt- og vildtforvaltningsloven § 6 fastslår, at ”Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes”.

Jeg har af flere omgange henledt kommunens opmærksomhed på de ynglende rørhøge og deres redeområde. Senest på borgervandring i Græse Ådal arrangeret af skovfoged Troels Karlog og projektleder Sigurd Gansted, hvor deltagerne var interesserede borgere samt landmanden, der forvalter områderne, hvor rørhøgen har forsøgt at yngle gennem de seneste 3 år.

Så efterfølgende ødelæggelser i redeområdet er udtryk for forsætlighed.

En væsentlig grund til, at jeg gjorde noget ud af orienteringen til kommunen er, at vi gennemlevede en tilsvarende situation i 2016. Vi havde registreret ynglende rørhøg, men en dag holdt en høstmaskine uhjælpeligt fastkørt i rørskoven. Hvor redeområdet var. Fuglene forsvandt – ingen unger!

Senest i dag har vi set rørhøgaktivitet i området, men om det var stedets fugle, vides ikke. Med held har ungerne været så store, at de har kunnet undslippe fra reden/har reden befundet sig udenfor høstområdet. Men så er det mere held end forstandighed/påpasselighed.

Hvornår høster man rørskov?

Ja – nogen steder gør man det åbenbart i flæng! I forbindelse med klagen over høstaktiviteten fortalte en plejeplanlægger fra Vej og Park i en mail til os i sidste uge, at ”Vej og Park er ikke bekendt med at rørskov skal slås inden 1. marts”. Hvilket er meget uheldigt (sigende?), da det i Bekendtgørelse om Naturbeskyttelsesloven § 32 fastslås, at ”Rørskær i perioden 1. marts – 31. oktober må kun ske med tilladelse fra miljø- og fødevareministeren”.

Chefen for Vej og Park nærer tilsyneladende ikke betænkelighed omkring høsttidspunktet, hvorimod han er meget optaget af afdelingens kortmateriale, der tilsyneladende ikke viser rørskov i området?

Vi, der færdes i området flere gange om ugen ved, at der var tale om rørskov i betydeligt omfang. Og kører man med tonstunge høstmaskiner op til et redeområde, er der i realiteten tale om en ødelæggelse.

Og rørskov eller ej – en rede med ynglende rørhøg er fredet! Forpagteren var orienteret om, at der var ynglende rørhøg i området, og kan han gøre det modsatte gældende, falder det udelukkende tilbage på den kommunale medarbejder, der har kontakten til ham og hans forpagtning.

Uheldigt, at der i kommunen ikke er den tilstrækkelige samlede viden, fornødne koordination samt vilje til en ordentlig fugle- og naturbeskyttelse. Men forhåbentlig kan opgaven løftes i fællesskab fremover.