Påvirket af hash:

Bilist skyld i mindre ulykke

21-årig mand fra Stenløse kan se frem til to sigtelser efter en farlig uvending, hvor han kørte ind i en bilist fra Jyllinge

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

frederikssund “Det er den slags ulykker, der kan få fatale konsekvenser.” Henrik Laugesen, efterforskningskoordinator hos Nordsjællands Politi i Frederikssund, lægger ikke skjul på alvoren i den trafikulykke, som mandag efteremiddag kl. 17.10 udspillede sig på Roskildevej ved Jørlunde. Ulykken skete, da en 37-årig mandlig bilist fra Jyllinge kom kørende på Roskildevej i nordlig retning. “Han havde godt set en sølvgrå VW holde inde til siden på en parkeringsplads, men pludselig foretog bilen, ført af en 21-årig mandlig bilist fra Stenløse, en overraskende uvending. Det medførte en påkørsel af den 37-åriges køretøj. Han slap dog for alvorlige skader,” siger Henrik Laugesen til Lokalavisen Frederikssund.

Mistanke blev bekræftet

Politiet ankom kort efter til stedet, hvor den 21-årige bilist blev mistænkt for at være påvirket af stoffer, hvilket blev bekræftet af en narkometer-test, som gav udslag af hash. “Han blev derfor sigtet for at køre bil påvirket af euforiserende stoffer, ligesom han blev sigtet for en vigepligtforseelse,” siger Henrik Laugesen.

Publiceret 17 April 2018 00:00

SENESTE TV

Lad os redde rørskovsfuglene i Græse Ådal

Så er det sket igen: Midt i yngletiden er der høstet tagrør i rørhøgens redeområde i Græse Ådal på trods af, at vi har orienteret kommunen om de ynglende fugle samt udpeget redeområdet.

Chef for Vej og Park Karsten Haslund samt skovfoged i kommunen Troels Karlog har efterfølgende givet udtryk for, at de finder handlingen i orden, hvorfor det er vigtigt og nødvendigt at understrege nedenstående:

Ødelæggelse af redeområder er ulovligt.

Jagt- og vildtforvaltningsloven § 6 fastslår, at ”Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes”.

Jeg har af flere omgange henledt kommunens opmærksomhed på de ynglende rørhøge og deres redeområde. Senest på borgervandring i Græse Ådal arrangeret af skovfoged Troels Karlog og projektleder Sigurd Gansted, hvor deltagerne var interesserede borgere samt landmanden, der forvalter områderne, hvor rørhøgen har forsøgt at yngle gennem de seneste 3 år.

Så efterfølgende ødelæggelser i redeområdet er udtryk for forsætlighed.

En væsentlig grund til, at jeg gjorde noget ud af orienteringen til kommunen er, at vi gennemlevede en tilsvarende situation i 2016. Vi havde registreret ynglende rørhøg, men en dag holdt en høstmaskine uhjælpeligt fastkørt i rørskoven. Hvor redeområdet var. Fuglene forsvandt – ingen unger!

Senest i dag har vi set rørhøgaktivitet i området, men om det var stedets fugle, vides ikke. Med held har ungerne været så store, at de har kunnet undslippe fra reden/har reden befundet sig udenfor høstområdet. Men så er det mere held end forstandighed/påpasselighed.

Hvornår høster man rørskov?

Ja – nogen steder gør man det åbenbart i flæng! I forbindelse med klagen over høstaktiviteten fortalte en plejeplanlægger fra Vej og Park i en mail til os i sidste uge, at ”Vej og Park er ikke bekendt med at rørskov skal slås inden 1. marts”. Hvilket er meget uheldigt (sigende?), da det i Bekendtgørelse om Naturbeskyttelsesloven § 32 fastslås, at ”Rørskær i perioden 1. marts – 31. oktober må kun ske med tilladelse fra miljø- og fødevareministeren”.

Chefen for Vej og Park nærer tilsyneladende ikke betænkelighed omkring høsttidspunktet, hvorimod han er meget optaget af afdelingens kortmateriale, der tilsyneladende ikke viser rørskov i området?

Vi, der færdes i området flere gange om ugen ved, at der var tale om rørskov i betydeligt omfang. Og kører man med tonstunge høstmaskiner op til et redeområde, er der i realiteten tale om en ødelæggelse.

Og rørskov eller ej – en rede med ynglende rørhøg er fredet! Forpagteren var orienteret om, at der var ynglende rørhøg i området, og kan han gøre det modsatte gældende, falder det udelukkende tilbage på den kommunale medarbejder, der har kontakten til ham og hans forpagtning.

Uheldigt, at der i kommunen ikke er den tilstrækkelige samlede viden, fornødne koordination samt vilje til en ordentlig fugle- og naturbeskyttelse. Men forhåbentlig kan opgaven løftes i fællesskab fremover.