Svanholms forårskåde køer havde en fest

Ca. 6000 gæster besøgte Svanholm Storkollektiv søndag for at se køerene blive lukket på græs ved den årlige Øko-dag

Af
Af Birgitte Masson

Søndag var Øko-dag. Her kunne de økologiske køer i hele landet fejre deres første dag i den friske luft efter en lang vinter indendøre.

Det var også tilfældet på Svanholm Storkollektiv, hvor de knap 120 forårskåde jerseykøer på slaget 12 igen kunne få græs under klovene. Og den oplevelse ville de flere tusinde gæster tydeligvis ikke gå glip af.

“Der kom rundt regnet 6000 gæster til vores Øko-dag, det var lidt færre end sidste år. I år var der sat ekstra busser ind fra Frederikssund. Det var vi glade for, det betød bl.a., at logistikken fungerede godt,” fortæller Kirsten Høngsmark, administrativ medarbejder på Svanholm.

Kører gerne lidt længere

Det var helt tydeligt, at det primært var børnefamilierne, som var trukket i gummistøvlerne søndag formiddag.

En af dem var Hanne fra Gislinge, som med børnene Anna, David og Clara havde taget turen til Svanholm. Hun fortalte, at selvom der var Øko-dag på gårde tættere på hjemmet, så var der en særlig grund til, at familien valgte at køre til Svanholm:

“Vi var her også sidste år. Jeg kører gerne lidt længere, fordi jeg oplever, at køerne her er mere venlige og trygge ved mennesker. Det er helt tydeligt, at de er vant til børn og generelt er mere sociale på grund af kollektivet,” siger Hanne.

Udover de venlige køer var der tydeligvis også andre fordele ved at tage til Øko-dag på Svanholm. For kollektivet havde bl.a. sørget for massevis af chokolade- og gulerodskage, øko-kaffe, øko-pølser og naturligvis grøntsager fra egne marker.

Og køerne? Ja, de vænnede sig hurtigt til det frie element, for efter bare få minutter i friheden satte de tænderne i det friske græs. Det får de lov til helt frem til november, hvor de igen skal tilbage i stalden for vinteren.

Da det først var gået op for køerne, at de var lukket på græs, gik der ikke lang tid, før de begyndte at græsse. Foto:BM

Da det først var gået op for køerne, at de var lukket på græs, gik der ikke lang tid, før de begyndte at græsse. Foto:BM

Under tilskuernes begejstrede råb og hujen løb køerne ud i friheden. Foto:BM

Under tilskuernes begejstrede råb og hujen løb køerne ud i friheden. Foto:BM

Svanholm havde også sørget for en særdeles børneglad ko, som fik smilene frem, mens der blev ventet på de rigtige køer. Foto:BM

Svanholm havde også sørget for en særdeles børneglad ko, som fik smilene frem, mens der blev ventet på de rigtige køer. Foto:BM

Nogle løb, andre luntede og så var der de køer, som bukkede af glæde.Foto:BM

Nogle løb, andre luntede og så var der de køer, som bukkede af glæde.Foto:BM

Børnene Anna, David og Clara fra Gislinge besøgte også Svanholm ved sidste års Øko-dag. Foto:BM

Børnene Anna, David og Clara fra Gislinge besøgte også Svanholm ved sidste års Øko-dag. Foto:BM

Både før og efter køerne var lukket på fold, blev der hygget rundt om på Svanholm.Her foran cafeen. Foto:BM

Både før og efter køerne var lukket på fold, blev der hygget rundt om på Svanholm.Her foran cafeen. Foto:BM

Publiceret 16 April 2018 00:00

SENESTE TV

Lad os redde rørskovsfuglene i Græse Ådal

Så er det sket igen: Midt i yngletiden er der høstet tagrør i rørhøgens redeområde i Græse Ådal på trods af, at vi har orienteret kommunen om de ynglende fugle samt udpeget redeområdet.

Chef for Vej og Park Karsten Haslund samt skovfoged i kommunen Troels Karlog har efterfølgende givet udtryk for, at de finder handlingen i orden, hvorfor det er vigtigt og nødvendigt at understrege nedenstående:

Ødelæggelse af redeområder er ulovligt.

Jagt- og vildtforvaltningsloven § 6 fastslår, at ”Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes”.

Jeg har af flere omgange henledt kommunens opmærksomhed på de ynglende rørhøge og deres redeområde. Senest på borgervandring i Græse Ådal arrangeret af skovfoged Troels Karlog og projektleder Sigurd Gansted, hvor deltagerne var interesserede borgere samt landmanden, der forvalter områderne, hvor rørhøgen har forsøgt at yngle gennem de seneste 3 år.

Så efterfølgende ødelæggelser i redeområdet er udtryk for forsætlighed.

En væsentlig grund til, at jeg gjorde noget ud af orienteringen til kommunen er, at vi gennemlevede en tilsvarende situation i 2016. Vi havde registreret ynglende rørhøg, men en dag holdt en høstmaskine uhjælpeligt fastkørt i rørskoven. Hvor redeområdet var. Fuglene forsvandt – ingen unger!

Senest i dag har vi set rørhøgaktivitet i området, men om det var stedets fugle, vides ikke. Med held har ungerne været så store, at de har kunnet undslippe fra reden/har reden befundet sig udenfor høstområdet. Men så er det mere held end forstandighed/påpasselighed.

Hvornår høster man rørskov?

Ja – nogen steder gør man det åbenbart i flæng! I forbindelse med klagen over høstaktiviteten fortalte en plejeplanlægger fra Vej og Park i en mail til os i sidste uge, at ”Vej og Park er ikke bekendt med at rørskov skal slås inden 1. marts”. Hvilket er meget uheldigt (sigende?), da det i Bekendtgørelse om Naturbeskyttelsesloven § 32 fastslås, at ”Rørskær i perioden 1. marts – 31. oktober må kun ske med tilladelse fra miljø- og fødevareministeren”.

Chefen for Vej og Park nærer tilsyneladende ikke betænkelighed omkring høsttidspunktet, hvorimod han er meget optaget af afdelingens kortmateriale, der tilsyneladende ikke viser rørskov i området?

Vi, der færdes i området flere gange om ugen ved, at der var tale om rørskov i betydeligt omfang. Og kører man med tonstunge høstmaskiner op til et redeområde, er der i realiteten tale om en ødelæggelse.

Og rørskov eller ej – en rede med ynglende rørhøg er fredet! Forpagteren var orienteret om, at der var ynglende rørhøg i området, og kan han gøre det modsatte gældende, falder det udelukkende tilbage på den kommunale medarbejder, der har kontakten til ham og hans forpagtning.

Uheldigt, at der i kommunen ikke er den tilstrækkelige samlede viden, fornødne koordination samt vilje til en ordentlig fugle- og naturbeskyttelse. Men forhåbentlig kan opgaven løftes i fællesskab fremover.