Fjerboldene fløj gennem Slangerup hallen til U13-DM

Af
Jakob Markert

Om det var den næste Viktor Axelsen, der i weekenden løb rundt på banerne i Slangerup hallen, må tiden vise. Det er dog ikke umuligt. Det var nemlig nogle af landets største talenter, der var samlet, da Danmarksmesterskaberne for U13-hold blev afholdt i haller i Slangerup, Frederikssund, Skibby og Frederiksværk. “Det er fantastisk og helt vildt cool, at det langt om længe er lykkedes at få et stort badminton-arrangement til Nordsjælland. Det er noget, som vi længe har arbejdet på,” sagde ungdomsformand i Slangerup Badmintonklub Michael Stehr, der også havde høje forventninger til mesterskabets afvikling: “Jeg tror og håber, at der bliver spillet nogle fede kampe med høj stemning. Du kan jo allerede nu mærke, at der er gang i hallen.”

Slangerup i udvikling

Selvom de i år havde muligheden for at spille på hjemmebane, så var det ikke lykkedes nogle af de unge fra Slangerup Badmintonklub at kvalificere sig til årets DM, men det tog Michael Stehr ikke så tungt: “Slangerup er en klub i kraftig udvikling, og vi har også vores U15-hold afsted til Middelfart i denne weekend. Selvfølgelig er det altid et mål at klare sig godt, men vi kan jo kun spille med der, hvor vi er kvalificeret,” sagde han. Under DM blev alle eliteholdenes kampe afviklet i Slangerup Idræts- og kulturcenter, og derfor var repræsentanter fra Badminton Danmark også tilstede i hallen. “De lokale nordsjællandske klubber har gjort det godt og har været en fornøjelse at arbejde sammen med, og arrangementet i dag forløber også fantastisk. Så jeg forventer at se en masse gode badmintonkampe resten af weekenden,” sagde Niklas Pedersen fra Badminton Danmark.

Der var gang i kampe på alle banerne i Slangerup, hvor alle eliteholdenes kampe blev afviklet. Foto: JM.

Der var gang i kampe på alle banerne i Slangerup, hvor alle eliteholdenes kampe blev afviklet. Foto: JM.

Publiceret 16 April 2018 11:10

SENESTE TV

Lad os redde rørskovsfuglene i Græse Ådal

Så er det sket igen: Midt i yngletiden er der høstet tagrør i rørhøgens redeområde i Græse Ådal på trods af, at vi har orienteret kommunen om de ynglende fugle samt udpeget redeområdet.

Chef for Vej og Park Karsten Haslund samt skovfoged i kommunen Troels Karlog har efterfølgende givet udtryk for, at de finder handlingen i orden, hvorfor det er vigtigt og nødvendigt at understrege nedenstående:

Ødelæggelse af redeområder er ulovligt.

Jagt- og vildtforvaltningsloven § 6 fastslår, at ”Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes”.

Jeg har af flere omgange henledt kommunens opmærksomhed på de ynglende rørhøge og deres redeområde. Senest på borgervandring i Græse Ådal arrangeret af skovfoged Troels Karlog og projektleder Sigurd Gansted, hvor deltagerne var interesserede borgere samt landmanden, der forvalter områderne, hvor rørhøgen har forsøgt at yngle gennem de seneste 3 år.

Så efterfølgende ødelæggelser i redeområdet er udtryk for forsætlighed.

En væsentlig grund til, at jeg gjorde noget ud af orienteringen til kommunen er, at vi gennemlevede en tilsvarende situation i 2016. Vi havde registreret ynglende rørhøg, men en dag holdt en høstmaskine uhjælpeligt fastkørt i rørskoven. Hvor redeområdet var. Fuglene forsvandt – ingen unger!

Senest i dag har vi set rørhøgaktivitet i området, men om det var stedets fugle, vides ikke. Med held har ungerne været så store, at de har kunnet undslippe fra reden/har reden befundet sig udenfor høstområdet. Men så er det mere held end forstandighed/påpasselighed.

Hvornår høster man rørskov?

Ja – nogen steder gør man det åbenbart i flæng! I forbindelse med klagen over høstaktiviteten fortalte en plejeplanlægger fra Vej og Park i en mail til os i sidste uge, at ”Vej og Park er ikke bekendt med at rørskov skal slås inden 1. marts”. Hvilket er meget uheldigt (sigende?), da det i Bekendtgørelse om Naturbeskyttelsesloven § 32 fastslås, at ”Rørskær i perioden 1. marts – 31. oktober må kun ske med tilladelse fra miljø- og fødevareministeren”.

Chefen for Vej og Park nærer tilsyneladende ikke betænkelighed omkring høsttidspunktet, hvorimod han er meget optaget af afdelingens kortmateriale, der tilsyneladende ikke viser rørskov i området?

Vi, der færdes i området flere gange om ugen ved, at der var tale om rørskov i betydeligt omfang. Og kører man med tonstunge høstmaskiner op til et redeområde, er der i realiteten tale om en ødelæggelse.

Og rørskov eller ej – en rede med ynglende rørhøg er fredet! Forpagteren var orienteret om, at der var ynglende rørhøg i området, og kan han gøre det modsatte gældende, falder det udelukkende tilbage på den kommunale medarbejder, der har kontakten til ham og hans forpagtning.

Uheldigt, at der i kommunen ikke er den tilstrækkelige samlede viden, fornødne koordination samt vilje til en ordentlig fugle- og naturbeskyttelse. Men forhåbentlig kan opgaven løftes i fællesskab fremover.