Stråtækt ejendom brød i brand:

Beredskab kæmpede mod flammerne

En ejendom på Gl.Københavnsvej ved Slangerup brød i brand torsdag formiddag, mens beboeren var hjemme. Først klokken 14. havde beredskabet kontrol over flammerne

Af
Af Birgitte Masson

Beredskab fra Frederikssund, Stenløse, Slangerup og Farum kæmpede mod flammerne, da en stråtækt ejendom på Gl.Københavnsvej, Slangerup brød i brand kort før klokken 11.20 torsdag. Det var husets beboer som slog alarm, efter han havde konstateret, at der lugtede brændt.

Indsatslederen betragtede branden som heftig. Dels pga. den stærke blæst, men også fordi ejendommen var stråtækt, med andre ord havde flammerne hurtigt fået godt fat i tagkonstruktionen.

“Vi skal nok regne med, at der går 4-5 timer, før vi har fået styr på flammerne,” fortalte indsatslederen ved middagstid. Og det kom til at holde stik. Først klokken 14. var der kontrol over flammerne, og klokken 15. kunne indsatsleder ved Frederiksborg Brand og Redning Jimmy Andersen sende flere af sine styrker hjem efter veludført slukningsarbejde.

"Ingen er kommet til skade ved branden. Men hele husets første sal er brændt ud. Stueetagen er delvist intakt, men naturligvis beskadiget bl.a. af vandet. Men husets beboer kan nu gå ind og hente sine ting ud," fortæller Jimmy Andersen kort før klokken 17, hvor der stadig blev arbejdet på stedet.

Det var også den kraftige blæst som var årsag til, at Gl.Københavnsvej var spærret ind mod Slangerup, fordi røgen medførte ringe sigtbarhed på vejen. Vejen er genåbnet.

Foto: BM

Foto: BM

Foto: BM

Foto: BM

Publiceret 12 April 2018 00:00

SENESTE TV

Lad os redde rørskovsfuglene i Græse Ådal

Så er det sket igen: Midt i yngletiden er der høstet tagrør i rørhøgens redeområde i Græse Ådal på trods af, at vi har orienteret kommunen om de ynglende fugle samt udpeget redeområdet.

Chef for Vej og Park Karsten Haslund samt skovfoged i kommunen Troels Karlog har efterfølgende givet udtryk for, at de finder handlingen i orden, hvorfor det er vigtigt og nødvendigt at understrege nedenstående:

Ødelæggelse af redeområder er ulovligt.

Jagt- og vildtforvaltningsloven § 6 fastslår, at ”Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes”.

Jeg har af flere omgange henledt kommunens opmærksomhed på de ynglende rørhøge og deres redeområde. Senest på borgervandring i Græse Ådal arrangeret af skovfoged Troels Karlog og projektleder Sigurd Gansted, hvor deltagerne var interesserede borgere samt landmanden, der forvalter områderne, hvor rørhøgen har forsøgt at yngle gennem de seneste 3 år.

Så efterfølgende ødelæggelser i redeområdet er udtryk for forsætlighed.

En væsentlig grund til, at jeg gjorde noget ud af orienteringen til kommunen er, at vi gennemlevede en tilsvarende situation i 2016. Vi havde registreret ynglende rørhøg, men en dag holdt en høstmaskine uhjælpeligt fastkørt i rørskoven. Hvor redeområdet var. Fuglene forsvandt – ingen unger!

Senest i dag har vi set rørhøgaktivitet i området, men om det var stedets fugle, vides ikke. Med held har ungerne været så store, at de har kunnet undslippe fra reden/har reden befundet sig udenfor høstområdet. Men så er det mere held end forstandighed/påpasselighed.

Hvornår høster man rørskov?

Ja – nogen steder gør man det åbenbart i flæng! I forbindelse med klagen over høstaktiviteten fortalte en plejeplanlægger fra Vej og Park i en mail til os i sidste uge, at ”Vej og Park er ikke bekendt med at rørskov skal slås inden 1. marts”. Hvilket er meget uheldigt (sigende?), da det i Bekendtgørelse om Naturbeskyttelsesloven § 32 fastslås, at ”Rørskær i perioden 1. marts – 31. oktober må kun ske med tilladelse fra miljø- og fødevareministeren”.

Chefen for Vej og Park nærer tilsyneladende ikke betænkelighed omkring høsttidspunktet, hvorimod han er meget optaget af afdelingens kortmateriale, der tilsyneladende ikke viser rørskov i området?

Vi, der færdes i området flere gange om ugen ved, at der var tale om rørskov i betydeligt omfang. Og kører man med tonstunge høstmaskiner op til et redeområde, er der i realiteten tale om en ødelæggelse.

Og rørskov eller ej – en rede med ynglende rørhøg er fredet! Forpagteren var orienteret om, at der var ynglende rørhøg i området, og kan han gøre det modsatte gældende, falder det udelukkende tilbage på den kommunale medarbejder, der har kontakten til ham og hans forpagtning.

Uheldigt, at der i kommunen ikke er den tilstrækkelige samlede viden, fornødne koordination samt vilje til en ordentlig fugle- og naturbeskyttelse. Men forhåbentlig kan opgaven løftes i fællesskab fremover.