SF:

Lock-out-penge skal ikke i kassen

De penge, Frederikssund Kommune sparer i løn, hvis lock-outen bliver en realitet, skal ikke i kommunekassen

Frederikssund Hvis en truende storkonflikt virkelig bliver en realitet, skal de penge, Frederikssund Kommune sparer på en eventuel lock-out, føres tilbage til de drifts-områder, som pengene kommer fra, i stedet for i kommunekassen. “Den danske model har om man så må sige en indbygget fejl på det offentlige områder, hvor arbejdsgiverne ikke i samme omfang som i det private erhvervsliv har et incitament til at undgå lock-out. En privat arbejdsgiver er jo afhængig af a kunne skabe profit. Det kan man ikke under en lock-out,” siger byrådsmedlem Ole Frimann Hansen (SF). “Omvendt har offentlige myndigheder ikke noget egentligt tab på en lock-out. De sparer bare pengene,” konstaterer han. Derfor vil han på deet kommende byrådsmøde stille forslag om, at de penge, Frederikssund Kommune måtte spare i tilfælde af en lock-out, tilbageføres til de områder, hvor besparelserne er hentet: “Jeg håber meget, det lykkes at undgå konflikten. Men hvis den kommer, vil det være urimeligt og respektløst, hvis det går ud over eksempelvis skoleelver, der mister undervisning,” forklarer han til Lokalavisen.

Publiceret 14 March 2018 10:30

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV