Guld til Jægerspris-boksere

Sidste weekend bød på SM-guld til den lokale bokseklub i Jægerspris.

Det 18-årige talent Silas Willumsen boksede fredag mod jack stål fra Jyllinge.

Efter en flot og jævnbyrdig første omgang,er Silas Willumsen så dominerende i anden omgang, at Jyllinge-bokseren væger at trække sig inden tredie omgang.

Lørdag boksede Silas finale mod Kristijan Fillpovic fra Kelly.

“Silas boksede klogt med lange lige stød, og efter tre meget hårde omgange, var det fortjent, at han blev udråbt som vinder,” fortæller træner Henrik Poulsen.

22. marts bokser Silas Willumsen ved den internationale turnering Hvidovre Box Cup.

I april stiller han op til de danske mesterskaber.

Ogs 17-årige Oliver Holm stillede op til de sjællandske mesterskaber, men efter en meget flot kamp mod Bertram Halberg, blev den mere rutinerede Halberg udråbt som vinder.

Unions-debut

Også denne weekend var lokale boksere i aktion.

Talentet Jonathan Schnoor debuterede på det sjællandske unionshold ted et stævne i Taastrup.

Her mødte han Moosa Sajad fra det jyske unionshold.

Kampen blev afviklet i et meget højt tempo med flot boksning, hvor Jonathan Schnoor efter kampen måtte se sin modstander blive udråbt som vinder.

Også Oliver Holm var i kamp ved stævnet.  Og efter en kamp med lange, lige slag og gode parader, blev han kåret som klar vinder på point.

Begge boksere skal i ringen ved Hvidovre Box Cup 23. marts.

Publiceret 12 March 2018 11:30

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV

DEBAT: "Nej, jeg vil ikke acceptere det!"

Der er allerede indtrådt fuldt indkøbsstop på folkeskolerne i Frederikssund Kommune!

Der varsles nu yderligere store besparelser på skoleområdet i kommunen.

Besparelser i en grad, så jeg vil spørge politikerne i byrådet, hvor deres smertegrænse går?

Er det ikke en af de mest grundlæggende kommunale opgaver at drive folkeskole?

Jeg ønsker at være konstruktiv. Jeg er en ’almindelig’ samfundsborger, der betaler min kommuneskat med glæde. Men hvorfor opleves skoletilbuddene så løbende som ringere og ringere?

Er det fordi forvaltningen og daværende byråd besluttede at ændre gennemgribende i strukturen, hvilket kombineret med ny skolereform skabte utrolig meget uro og usikkerhed? Uro og usikkerhed, som ellers endelig er ved at lægge sig lidt nu.

Er det fordi Vinge spøger, selvom alle siger nej?

Er det fordi politikerne lytter til et udueligt embedsværk?

Er det fordi politikerne i Frederikssund ikke ønsker den bedste folkeskole?

Er det fordi der pludseligt er voldsom nedgang i børnetallet?

Jeg spørger i øvrigt mig selv, hvordan en så stor nedgang i børnetallet kan komme som en overraskelse?

På børnehaveområdet var det kendt for år tilbage, at der var nedgang i børnetallet.

Uanset hvad, så kan mine børn ikke bruge disse forklaringer til noget – intet!

Og samtidig kan jeg læse, at det går fantastisk i Frederikssund Kommune. Driftsindtægterne er større end nogensinde! Aldrig har det gået bedre…

Tilmed forstår jeg, at vi skal prioritere vore ældre, der har betalt skat hele deres liv. Ja, der skal prioriteres i en kommune. Det er en af politikernes fornemste opgaver.

Under alle omstændigheder nægter jeg at acceptere yderligere forringelser for mine to børns skolegang i Frederikssund.

Hvad enten det skyldes Vinge, inkompetence i forvaltningen, politikere der ikke vægter folkeskolen eller hvad dælen årsagen nu er.

Jeg opfordrer hermed alle forældre med børn i folkeskolen i Frederikssund Kommune til at mobilisere sig.

Sig nej til disse besparelser!

I stedet for straks at løbe til privatskolerne – for det afstedkommer den nuværende retning - så skal vi engagere os i folkeskolen og stille krav til de politikere, vi har valgt ind i byrådet.