“Jeg har siddet i en sandkasse med Luthers samlede værker”

I tyve år har sognepræst Caja Winterø forkyndt biblens ord i Slangerup Kirke

Et kald. Slangerup Kirkes sognepræst Caja Winterø har altid haft en grundlæggende tro på Gud. Men at hun besluttede sig for at læse teologi, efter at være færdiguddannet journalist fra Jyllands-Posten med efterfølgende ansættelser på bl.a. Børsen og Computerworld, tilskriver hun sit kald.

“Jeg er opvokset i et hjem i Kgs. Lyngby, med en mor som hjalp til i KFUK, og en far der arbejdede ved Lyngby Kirke. Det var et troende hjem, ikke at forveksle med Indre Missionsk. Men mere troende end gennemsnittet. Jeg gik blandt andet i søndagsskole. Det var i 60'erne, dengang religion ikke var noget, man talte så frit om,” fortæller Caja Winterø.

Det er onsdag formiddag i februar. Vi sidder i præstegården, der, meget oplagt, ligger på Kirketorvet i Slangerup. Det er her, Caja Winterøs arbejdsliv flyder sammen med den private del af sognepræstens tilværelse. Sådan har det været i 20 år. For i fredags kunne Caja Winterø fejre 20-års jubilæum som sognepræst i Slangerup Kirke.

Hvorfor Caja Winterø valgte at læse teologi, efter hun først var blevet uddannet journalist, forstår man efter kort tid i hendes selskab. For der er nødvendigvis ikke ret langt fra den journalistiske empati til præsteembedet, når man hedder Caja Winterø.

“Min mand kan altid finde mig i baren, når vi er ude. Ikke fordi jeg sidder og drikker, men fordi der ofte er en" som betror mig sin livshistorie. Men det er ikke en plage for mig. Jeg er nysgerrig på andre mennesker, så jeg kan godt lide at høre folk fortælle om sig selv. Det er livsbekræftende, at høre om andres liv. Den gode samtale er virkelig god, man vokser af den. Og kan man stille et godt spørgsmål, så bidrager man med noget, folk kan komme videre med.”

At spise en elefant

Til trods for en begravelse om et par timer og et jubilæum om et par dage, så giver Caja Winterø sig god tid til at tale med Lokalavisen. I det hele taget besidder hun en stoisk ro, noget hun efter alt at dømme kunne trække på, dengang hun var i starten af trediverne, og som teologistuderende havde tre små børn, en hårdtarbejdende mand og et studiejob ved siden af.

“Jeg plejer at bruge udtrykket 'kan du spise en elefant?'. For ja, det kan man godt,” slår Winterø fast.

“Hvis du bruger hele dit netværk og alle deres frysere. Måske tager det fire år, men man kan godt. Jeg vidste, at jeg skulle læse 50 sider om dagen, også selvom jeg havde et forkølet barn eller selv var syg. Jeg har siddet i en sandkasse med Luthers samlede værker. Skal man læse 350 sider om ugen, så kan man også det.”

Vi spoler tiden frem. Når Caja Winterø kigger tilbage, på årene der er gået, er det ord, som vidunderligt og spændende som går igen. Caja Winterø har aldrig fortrudt, at hun skiftede journalistikken ud med den hvide præstekrave og den sorte kjole.

“Jeg elsker mit arbejde, og det er godt at være her. Jeg er glad for byen. De næste fem-seks år må gerne forløbe som de gør nu.”

Er der opgaver, du holder særligt af i rollen som sognepræst i Slangerup Kirke?

“Begravelserne står mig særlig nær. Der møder man folk i en svær stund. Her føler man som præst, at man gør mest nytte, for her kan man virkelig hjælpe folk i en svær situation. Men jeg vil også sige, at konfirmanderne betyder meget for mig. Og her kommer man ikke sovende til noget, der er kontant afregning. Men når jeg oplever, at konfirmanderne siger, at det er spændende, så bærer forkyndelsen frugt, for så er jeg med til at give det videre til næste generation.”

Publiceret 08 March 2018 00:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV

DEBAT: "Nej, jeg vil ikke acceptere det!"

Der er allerede indtrådt fuldt indkøbsstop på folkeskolerne i Frederikssund Kommune!

Der varsles nu yderligere store besparelser på skoleområdet i kommunen.

Besparelser i en grad, så jeg vil spørge politikerne i byrådet, hvor deres smertegrænse går?

Er det ikke en af de mest grundlæggende kommunale opgaver at drive folkeskole?

Jeg ønsker at være konstruktiv. Jeg er en ’almindelig’ samfundsborger, der betaler min kommuneskat med glæde. Men hvorfor opleves skoletilbuddene så løbende som ringere og ringere?

Er det fordi forvaltningen og daværende byråd besluttede at ændre gennemgribende i strukturen, hvilket kombineret med ny skolereform skabte utrolig meget uro og usikkerhed? Uro og usikkerhed, som ellers endelig er ved at lægge sig lidt nu.

Er det fordi Vinge spøger, selvom alle siger nej?

Er det fordi politikerne lytter til et udueligt embedsværk?

Er det fordi politikerne i Frederikssund ikke ønsker den bedste folkeskole?

Er det fordi der pludseligt er voldsom nedgang i børnetallet?

Jeg spørger i øvrigt mig selv, hvordan en så stor nedgang i børnetallet kan komme som en overraskelse?

På børnehaveområdet var det kendt for år tilbage, at der var nedgang i børnetallet.

Uanset hvad, så kan mine børn ikke bruge disse forklaringer til noget – intet!

Og samtidig kan jeg læse, at det går fantastisk i Frederikssund Kommune. Driftsindtægterne er større end nogensinde! Aldrig har det gået bedre…

Tilmed forstår jeg, at vi skal prioritere vore ældre, der har betalt skat hele deres liv. Ja, der skal prioriteres i en kommune. Det er en af politikernes fornemste opgaver.

Under alle omstændigheder nægter jeg at acceptere yderligere forringelser for mine to børns skolegang i Frederikssund.

Hvad enten det skyldes Vinge, inkompetence i forvaltningen, politikere der ikke vægter folkeskolen eller hvad dælen årsagen nu er.

Jeg opfordrer hermed alle forældre med børn i folkeskolen i Frederikssund Kommune til at mobilisere sig.

Sig nej til disse besparelser!

I stedet for straks at løbe til privatskolerne – for det afstedkommer den nuværende retning - så skal vi engagere os i folkeskolen og stille krav til de politikere, vi har valgt ind i byrådet.