Kirsten efter 25 år med sfo-børn:

“Nu tager jeg et år ad gangen”

Kirsten Fløe Kock har netop fejret 25 års jubilæum på Sigerslev-øster Privatskole

Af
Af Birgitte Masson

Når Kirsten Fløe Kock hopper op på sin cykel, og begiver sig ud på den 8 km lange tur fra bopælen i Frederikssund til sin arbejdsplads på Sigerslevøster Privatskole, så sker det ofte, at hun slår autopiloten til.

For når hun er ankommet til den hvidkalkede, idyllisk beliggende privatskole ude på landet, kan hun ganske enkelt ikke altid huske, hvordan hun er kommet frem. Men hun kender også vejen godt, for hun har kørt den i 25 år.

”Jeg bryder mig ikke længere om at cykle til og fra arbejde, når det er mørkt,” fortæller Kirsten, som netop har fejret 25-års jubilæum på Sigerslevøster Privatskole. Den dag var der ikke bare taler, fest, blomster og gaver men også små, fine hilsner fra sfo-børnene med ord som: 'Hun er sød og rar – men også lidt skrap'. 'Hun er sød og dejlig – men også lidt pæn.'

Kirsten smiler, når hun spoler tiden en uge tilbage. Nu synes hun, det er dejligt at tænke tilbage på jubilæet, men det var en dag, hun havde blandede følelser omkring. Kirsten bryder sig nemlig ikke om at være festens midtpunkt, derfor var hun også i første omgang lidt betænkelig ved at skulle tale med Lokalavisen.

“Nu skal det bare være en lille tekst i avisen. Ikke noget stort vel?” sagde Kirsten håbefuldt, da vi lavede aftalen. Men efter at vi har sat os til rette på det lyse, indbydende lærerværelse, åbner Kirsten velvilligt op, og fortæller med stor glæde i stemmen, om sit arbejdsliv gennem de sidste 25 år.

”Selvom jeg er uddannet inden for tøjbranchen, så har jeg altid haft med børn at gøre. Da jeg var helt ung, gik mine drømme i retning af, at jeg ville være sygeplejeske. Men jeg mistede lysten til det, efter jeg så, hvad min far måtte gennemgå, inden han døde.”

Landet på rette hylde

Det var ved lidt af et tilfælde, at Kirsten endte som pædagog på skolen.

“En dag faldt jeg over en lille annonce, hvor der stod, at Sigerslevøster Privatskole søgte en pædagog. Jeg skrev en ansøgning og blev kaldt til samtale, blev vist rundt og talte med chefen. I det hele taget havde jeg fået et godt indtryk af stedet, så jeg blev lidt skuffet, da jeg kort efter modtog et pænt brev om, at stillingen var besat til anden side. Men der gik ikke ret lang tid, før jeg igen fik et brev, hvor der stod, at stillingen var min, hvis jeg stadig var interesseret.”

Kirsten holder en talepause. Nogle lærere kommer ind og snakker begejstret indbyrdes. Kirsten undskylder den livlige aktivitet på lærerværelset. Men personalet kigger ind, bl.a. for at hente en kop fra automaten med varme drikke, hvor der særligt er rift om kaffen og den varme chokolade. Man forstår dem godt. Denne februardag er bidende kold, så solens stråler gennem de store vinduer i lærerværelset står i skærende kontrast til kulden udenfor. Kirsten tager tråden op igen:

”Fra dag et" følte jeg, at jeg var landet på rette hylde. Børnene giver mig utroligt meget, og så har der altid været en god ledelse her på skolen, og nogle fantastiske kolleger. Vi pædagoger er ikke bare placeret i sfo"en, vi hjælper også til i timerne, hvor vi støtter de børn, der har brug for ekstra hjælp,” fortæller Kirsten. I en alder af 65 år, kunne hun godt være gået på pension nu.

“Jeg er så glad for at være her. Men en dag er jeg jo nødt til at tage beslutningen, så jeg har bestemt mig for, at jeg tager et år ad gangen nu.”

Publiceret 21 February 2018 00:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV

DEBAT: "Nej, jeg vil ikke acceptere det!"

Der er allerede indtrådt fuldt indkøbsstop på folkeskolerne i Frederikssund Kommune!

Der varsles nu yderligere store besparelser på skoleområdet i kommunen.

Besparelser i en grad, så jeg vil spørge politikerne i byrådet, hvor deres smertegrænse går?

Er det ikke en af de mest grundlæggende kommunale opgaver at drive folkeskole?

Jeg ønsker at være konstruktiv. Jeg er en ’almindelig’ samfundsborger, der betaler min kommuneskat med glæde. Men hvorfor opleves skoletilbuddene så løbende som ringere og ringere?

Er det fordi forvaltningen og daværende byråd besluttede at ændre gennemgribende i strukturen, hvilket kombineret med ny skolereform skabte utrolig meget uro og usikkerhed? Uro og usikkerhed, som ellers endelig er ved at lægge sig lidt nu.

Er det fordi Vinge spøger, selvom alle siger nej?

Er det fordi politikerne lytter til et udueligt embedsværk?

Er det fordi politikerne i Frederikssund ikke ønsker den bedste folkeskole?

Er det fordi der pludseligt er voldsom nedgang i børnetallet?

Jeg spørger i øvrigt mig selv, hvordan en så stor nedgang i børnetallet kan komme som en overraskelse?

På børnehaveområdet var det kendt for år tilbage, at der var nedgang i børnetallet.

Uanset hvad, så kan mine børn ikke bruge disse forklaringer til noget – intet!

Og samtidig kan jeg læse, at det går fantastisk i Frederikssund Kommune. Driftsindtægterne er større end nogensinde! Aldrig har det gået bedre…

Tilmed forstår jeg, at vi skal prioritere vore ældre, der har betalt skat hele deres liv. Ja, der skal prioriteres i en kommune. Det er en af politikernes fornemste opgaver.

Under alle omstændigheder nægter jeg at acceptere yderligere forringelser for mine to børns skolegang i Frederikssund.

Hvad enten det skyldes Vinge, inkompetence i forvaltningen, politikere der ikke vægter folkeskolen eller hvad dælen årsagen nu er.

Jeg opfordrer hermed alle forældre med børn i folkeskolen i Frederikssund Kommune til at mobilisere sig.

Sig nej til disse besparelser!

I stedet for straks at løbe til privatskolerne – for det afstedkommer den nuværende retning - så skal vi engagere os i folkeskolen og stille krav til de politikere, vi har valgt ind i byrådet.