Randi købte hus og fik et chok:

Bliver nabo til politiets hunde

Begejstringen var stor, da Randi havde skrevet under på sit nye hus. Men nu er der er kommet skår i glæden. Politiets hunde rykker nemlig ind ved siden af

Af
Af Birgitte Masson

Gøende hunde er et af de mest udbredte naboproblemer, og indimellem er det til så stor frustration for naboerne, at politiet må gribe ind. Men hvad gør man, hvis man netop har skrevet under på en købsaftale til et nyt hus, og bagefter finder ud af, at man bliver nabo til politiets egne hunde? Dette er virkeligheden for Randi Grønbæk fra Frederikssund.

“Jeg valgte at flytte fra Græse Bakkeby for at komme tættere på børnenes skole. Så den 2. november skrev jeg under på et lille, gammelt hus, som var til at betale inde i Frederikssund. Og vi glædede os,” fortæller Randi Grønbæk, som kort efter fik sig en kedelig overraskelse.

For i starten af januar gik det op for hende, at den købsaftale hun netop havde skrevet under på, betød, at hun i fremtiden ville blive nabo til politiet hunde.

“Vi kan ikke komme til at ligge meget dårligere end det. Jeg ved, at politihunde larmer. Folk siger, at det er som at bo ved siden af en hundekennel. Vores nye hus ligger klods op ad politistationen,” siger Randi Grønbæk frustreret og fortsætter:

“Jeg vidste godt, at man kunne høre summen af biler fra J.F.Willumsensvej. Og at Viuff ville bygge en høj ejendom ikke langt fra mit nye hus. Men at bo ved siden af en politistation, som skal huse et antal politihunde, det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig ville ske,” siger Randi Grønbæk.

Planlægger indendørs bure

En masse spørgsmål trænger sig på hos Randi Grønbæk, for vil der blive etableret udendørs løbegårde til hundene? Og i så fald - hvor skal de ligge? Bliver der sat en lydvæg op? Randi Grønbæk har skrevet til politidirektøren, men har endnu ikke fået noget svar.

Det har Lokalavisen imidlertid. Og selvom politidirektør i Nordsjællands Politi Jens-Christian Bülow fortæller, at man stadig er i gang med at planlægge, hvordan stationen i Frederikssund skal indrettes til færdselspolitiet og hundepatruljerne, så tyder det på, at naboerne ikke skal være nervøse for høj hundegøen:

“Vores planlægning går i retning af indendørs bure, som hundene skal opholde sig i, når de er på vagt på stationen,” fortæller Jens-Christian Bülow til Lokalavisen. Han understreger, at man ikke planlægger at anlægge udendørs løbegårde til politihundene. Og det vil i det hele taget dreje sig om et begrænset tidsrum, at hundene opholder sig på stationen.

“Hundene vil ofte enten være på opgave eller til træning. Og når de har fri, opholder de sig hjemme hos deres hundefører,” fortæller Jens-Christian Bülow.

Med andre ord er det udelukkende, hvis hundene ikke er på opgave eller til træning i løbet af en vagt, at de ifølge politidirektøren vil opholde sig inden døre på stationen.

Fakta:

Dyrehold på politigårde og forsøgsstalde kræver ikke tilladelse eller godkendelse som husdyrbrug efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Publiceret 20 February 2018 08:00

SENESTE TV

Lad os redde rørskovsfuglene i Græse Ådal

Så er det sket igen: Midt i yngletiden er der høstet tagrør i rørhøgens redeområde i Græse Ådal på trods af, at vi har orienteret kommunen om de ynglende fugle samt udpeget redeområdet.

Chef for Vej og Park Karsten Haslund samt skovfoged i kommunen Troels Karlog har efterfølgende givet udtryk for, at de finder handlingen i orden, hvorfor det er vigtigt og nødvendigt at understrege nedenstående:

Ødelæggelse af redeområder er ulovligt.

Jagt- og vildtforvaltningsloven § 6 fastslår, at ”Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes”.

Jeg har af flere omgange henledt kommunens opmærksomhed på de ynglende rørhøge og deres redeområde. Senest på borgervandring i Græse Ådal arrangeret af skovfoged Troels Karlog og projektleder Sigurd Gansted, hvor deltagerne var interesserede borgere samt landmanden, der forvalter områderne, hvor rørhøgen har forsøgt at yngle gennem de seneste 3 år.

Så efterfølgende ødelæggelser i redeområdet er udtryk for forsætlighed.

En væsentlig grund til, at jeg gjorde noget ud af orienteringen til kommunen er, at vi gennemlevede en tilsvarende situation i 2016. Vi havde registreret ynglende rørhøg, men en dag holdt en høstmaskine uhjælpeligt fastkørt i rørskoven. Hvor redeområdet var. Fuglene forsvandt – ingen unger!

Senest i dag har vi set rørhøgaktivitet i området, men om det var stedets fugle, vides ikke. Med held har ungerne været så store, at de har kunnet undslippe fra reden/har reden befundet sig udenfor høstområdet. Men så er det mere held end forstandighed/påpasselighed.

Hvornår høster man rørskov?

Ja – nogen steder gør man det åbenbart i flæng! I forbindelse med klagen over høstaktiviteten fortalte en plejeplanlægger fra Vej og Park i en mail til os i sidste uge, at ”Vej og Park er ikke bekendt med at rørskov skal slås inden 1. marts”. Hvilket er meget uheldigt (sigende?), da det i Bekendtgørelse om Naturbeskyttelsesloven § 32 fastslås, at ”Rørskær i perioden 1. marts – 31. oktober må kun ske med tilladelse fra miljø- og fødevareministeren”.

Chefen for Vej og Park nærer tilsyneladende ikke betænkelighed omkring høsttidspunktet, hvorimod han er meget optaget af afdelingens kortmateriale, der tilsyneladende ikke viser rørskov i området?

Vi, der færdes i området flere gange om ugen ved, at der var tale om rørskov i betydeligt omfang. Og kører man med tonstunge høstmaskiner op til et redeområde, er der i realiteten tale om en ødelæggelse.

Og rørskov eller ej – en rede med ynglende rørhøg er fredet! Forpagteren var orienteret om, at der var ynglende rørhøg i området, og kan han gøre det modsatte gældende, falder det udelukkende tilbage på den kommunale medarbejder, der har kontakten til ham og hans forpagtning.

Uheldigt, at der i kommunen ikke er den tilstrækkelige samlede viden, fornødne koordination samt vilje til en ordentlig fugle- og naturbeskyttelse. Men forhåbentlig kan opgaven løftes i fællesskab fremover.