Tricktyv udgav sig for at være vicevært

Tyven fik stjålet 2000 kr. fra den kvindelige beboer, da han fredag morgen henvendte sig hos hende

Af
Jakob Markert

Fredag morgen lykkedes det for en tricktyv at franarre 2000 kr. fra en 86-årig kvindelig beboer på Fredensgade i Frederikssund. Det oplyser Nordsjællands politi. “Kl. 9.27 modtog vi en anmeldelse om, at en mand, der udgav sig for at være viceværten, havde ringet på kvindens dør og fortalt, at der havde været et indbrud i en bolig længere nede af vejen. Derfor fik han kvinden til at tjekke sit skab, hvor hun kan konstatere, at der ikke manglede noget fra. De står efterfølgende og taler lidt sammen, men da manden igen er gået, opdager kvinden, at hun nu pludselig mangler 2000 kr.,” fortæller politikommissær Lars Braune Nielsen. Den mistænkte beskrives som en 30-40-årig udenlandsk udseende mand, der dog taler godt dansk. Han var iført en mørk jakke og lyse bukser, da han henvendte sig hos den 86-årige kvinde.

Publiceret 12 February 2018 10:15

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV

Færgegården skruer tiden tilbage på Blå Nat

Rekreation, romancer og roulader - Frederikssund Museum, Færgegården, skruer tiden tilbage til 1960’ernes Danmark, når Jægerspris Hovedgade ’går i blåt’ den 1. juni. 1960’erne er et årti, som vi både kender som de glade tressere og en turbulent tid. Det er en tid med højkonjunktur, der bl.a. betyder en udflytning fra storbyen, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og mere rum til fritid, ferie og tilkøb af efterkrigstidens goder såsom bil, køleskab og tv. Det sætter sit præg på Danmarkskortet, hvor parcelhusene skyder op i forstæderne, mens sommerhusene bliver yndede tilflugtsmål. Den nye livstil sætter også præg på madkulturen, hvor kvinderne får mindre tid i køkkenet. Det betyder en drejning væk fra det sparsommelige og tidskrævende – og en helt ny bølge båret af overskud og interesse. 60’ere er dog også en tid med markører som rock’n’roll, sociale protester og et trykket politisk klima, hvor vi i år kan fejre 50-året for studenter- og ungdomsoprørerne i ’68.