Foredrag om at arbejde i en krigszone

Næste ”Tirsdagstræf” i Islebjerg Kirke, tirsdag 20. februar kl. 19.00 er nok ikke for sarte sjæle, for her fortæller Anita Schlippe Rasmussen, der arbejder som operations- og hygiejnesygeplejerske, om sine to udstationeringer med et kirurgteam til felthospitalet i Camp Bastion i Afghanistan.

Hun vil tegne et billede af, hvordan man bor og lever i en militær teltlejr midt i krigszonen samt fortælle om dagligdagen, fritiden og kulturerne man møder. Vi hører, hvordan det er at arbejde på operationsstuen og at være en del af et internationalt team, som både modtager sårede soldater men også civile afghanere. Undervejs i foredraget vil der blive serveret kaffe, te og kage.

Der er gratis adgang til foredraget.

Publiceret 12 February 2018 00:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV

Færgegården skruer tiden tilbage på Blå Nat

Rekreation, romancer og roulader - Frederikssund Museum, Færgegården, skruer tiden tilbage til 1960’ernes Danmark, når Jægerspris Hovedgade ’går i blåt’ den 1. juni. 1960’erne er et årti, som vi både kender som de glade tressere og en turbulent tid. Det er en tid med højkonjunktur, der bl.a. betyder en udflytning fra storbyen, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og mere rum til fritid, ferie og tilkøb af efterkrigstidens goder såsom bil, køleskab og tv. Det sætter sit præg på Danmarkskortet, hvor parcelhusene skyder op i forstæderne, mens sommerhusene bliver yndede tilflugtsmål. Den nye livstil sætter også præg på madkulturen, hvor kvinderne får mindre tid i køkkenet. Det betyder en drejning væk fra det sparsommelige og tidskrævende – og en helt ny bølge båret af overskud og interesse. 60’ere er dog også en tid med markører som rock’n’roll, sociale protester og et trykket politisk klima, hvor vi i år kan fejre 50-året for studenter- og ungdomsoprørerne i ’68.