Voldsom brand i lejlighed:

En person omkommet

En person omkom som følge af den voldsomme brand i en lejlighed i Færgeparken tirsdag aften

Af
Af Birgitte Masson og Jakob Markert

En person blev tirsdag aften fundet død i en lejlighed i Færgeparken 6 i Frederikssund, som følge af en voldsom brand kl. 17.58.

Om branden opstod, på grund af en gasinstallation, der eksploderede, om det var røggasser, som vidner hørte eksplodere, eller om det slet og ret var lyden af vinduer, der sprængtes, er endnu ikke klarlagt.

Beboerne i ejendommen blev evakueret, mens den langvarige brandslukning stod på.

Kriminalteknikere og en retsmediciner blev tilkaldt for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken. Men onsdag formiddag var undersøgelserne endnu ikke afsluttet, og pressekoordinator hos Nordsjællands Politi Henrik Suhr var derfor særdeles sparsom med yderligere oplysninger i sagen.

Onsdag formiddag var der endnu ingen oplysninger der kunne af- eller bekræfte, hvorvidt den omkomne var lejlighedens beboer.

Publiceret 07 February 2018 00:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV