Imerco Home slår dørene op i Frederikssund

Imerco i Sillebroen Shoppingcenter i Frederikssund skiftede den 1. februar navn - og justerer vareudbuddet.

Efter Imercos opkøb af en række Inspiration butikker tilbage i 2017, bliver butikken i Frederikssund en af i alt 37 nye Imerco Home butikker fordelt over hele landet.

Imerco Home er et nyt koncept, hvor kunderne - foruden Imercos nuværende og velkendte sortiment - vil kunne finde det nyeste inden for boligtilbehør blandt andet lamper, tekstiler og småmøbler.

”Vi glæder os rigtig meget til at byde vores kunder velkomne i butikken. I butikken vil kunderne møde det samme dygtige personale, som har været i butikken i årevis. Kendskabet til lokalområdet og til kunderne er dermed intakt,” siger butikschef Louise Bach Holm.

Opkøbet gør kæden til den største og stærkeste butiks- og gavekæde inden for køkkenudstyr, borddækning, gaver og boligtilbehør.

Publiceret 06 February 2018 00:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV