Ny præst ved Frederikssund Kirke

Cand. theol. Rasmus Markussen vil i perioden den 6. februar og fire måneder frem være tilknyttet som præst ved Frederikssund Kirke. Han er 34 år og blev cand. theol. fra Københavns Universitet i 2012, og siden har han været Ph.d.-studerende samme sted. Han er ansat i en løntilskudsordning, og skal nu ud at samle erfaring i at være præst og samtidig hjælpe sognets præster.

Borgere i sognet vil kunne møde ham i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger.

Kom og mød ham første gang ved morgenandagten tirsdag den 6. februar kl. 8.30 i kirken og vær sammen med ham ved den efterfølgende morgenkaffe, og kom og hør ham prædike ved hans første søndagsgudstjeneste den 25. februar kl. 10.

Publiceret 05 February 2018 00:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV