På X og Tværs af verden:

Danseforestilling og udstilling om børn på flugt

Danseforestilling og udstilling om børn på flugt onsdag d. 14. februar kl. 12 og kl. 16. Mellem forestillingerne er det muligt at se en udstilling om børn på flugt

'Vi ses, Rafiq-e-man!' er en dokumentarisk danseforestilling om børn på flugt. Hvordan føles det, når skud tordner forbi din hoveddør? Hvad gør du, når dine forældre er bange? Hvordan er det, at flygte fra alt du kender til et helt fremmed land? Og hvor rejser drømmene hen, mens du venter? Teateravisen skrev om forestillingen: ”Medrivende autenticitet”. Forestillingen er produceret af danseteatret www.nextdoorproject.dk, og aldersgruppen er ca. 9-14 år og deres familier.

I samarbejde med Dansk Flygtningehjælp vises desuden en udstilling om børn på flugt. Her kan du via computerspil afprøve, hvordan det er at være et barn på flugt, du kan prøve at smage nødhjælpsmad, og du kan høre en ekspert fra Dansk Flygtningehjælp fortælle om vilkår for børn på flugt.

Hvis du bliver sulten, kan du købe mad leveret af Go Mad Catering.

Forestillingen er gratis, men det er nødvendigt at booke billet via Elværkets, Frederikssund Bibliotekernes eller Rejsestaldens hjemmeside, som også er de tre kulturinstitutioner, der sammen står for arrangementet.

Publiceret 31 January 2018 18:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV

Færgegården skruer tiden tilbage på Blå Nat

Rekreation, romancer og roulader - Frederikssund Museum, Færgegården, skruer tiden tilbage til 1960’ernes Danmark, når Jægerspris Hovedgade ’går i blåt’ den 1. juni. 1960’erne er et årti, som vi både kender som de glade tressere og en turbulent tid. Det er en tid med højkonjunktur, der bl.a. betyder en udflytning fra storbyen, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og mere rum til fritid, ferie og tilkøb af efterkrigstidens goder såsom bil, køleskab og tv. Det sætter sit præg på Danmarkskortet, hvor parcelhusene skyder op i forstæderne, mens sommerhusene bliver yndede tilflugtsmål. Den nye livstil sætter også præg på madkulturen, hvor kvinderne får mindre tid i køkkenet. Det betyder en drejning væk fra det sparsommelige og tidskrævende – og en helt ny bølge båret af overskud og interesse. 60’ere er dog også en tid med markører som rock’n’roll, sociale protester og et trykket politisk klima, hvor vi i år kan fejre 50-året for studenter- og ungdomsoprørerne i ’68.