Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

17-årig sigtet for røveri: Truede sig til gratis tøj

Manden blev anholdt kort efter røveriet

En 17-årig mand begik lørdag eftermiddag røveri mod SportMaster på Sillebroen.

Han havde ifølge politiet fået lagt noget tøj til side ved disken. Men fremfor at betale trak han en pistol og truede ekspedienten til at få tøjet udleveret gratis, med ordene “giv mig varerne”. Herefter stak han af fra stedet.

Politiet sendte flere patruljer afsted til Sillebroen og fik hurtigt fanget den 17-årige, blandt andet ud fra et signalement. Manden, der er fra Roskilde, blev anholdt og sigtet for røveri.

På grund af sin unge alder, og da han ikke er tidligere straffet, samt at der efter politiets vurdering var tale om et “mildt røveri”, blev den 17-årige løsladt efter afhøringen hos politiet. Men han er stadig sigtet for røveri.

Publiceret: 19. Marts 2018 10:31

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Bøger
Forsiden netop nu