Arkivfoto

Arkivfoto Arkivfoto

Døgnrapporten: Færdselsuheld, spirituskørsel og røveri

Frederikssund Klokken 11.41 onsdag blev det anmeldt, at en 79-årig kvindelig cyklist fra Frederikssund var blevet påkørt af en varebil på Kalvøvej ud for nummer 2. Varebilen blev ført af en 50-årig mand fra Frederiksværk, som ved en patruljes ankomst blæste alkometeret op til over det tilladte, hvorfor han blev taget med til en kontrollerende blodprøve.

Gørløse Klokken 13.58 onsdag anmeldte en 21-årig mand fra Frederikssund, at han netop var blevet berøvet på Gørløse Station, idet han var blevet skubbet omkuld bagfra af tre unge drenge, således han var væltet forover, hvorefter de havde stjålet hans rygsæk.

De tre unge drenge beskrives som:

A. Sort kort hår, iført sort hættetrøje, mørke cargo-bukser, dot-hansker, sorte Nike Air-sko

B. Sort kraftigt hår, ca 170 cm høj, iført sorte, korte Nike-bukser, sort trøje med orange/turkis/rødt mønster af mærket Patagonia

C. Iført turkis/sorte korte bukser

Publiceret 27 June 2019 13:56

DEBAT: Træer skal redde klimaet – i Frederikssund fælder man dem!

DEBAT Klimaudfordringen er en af vor tids største problemstillinger, og mere skov på jordkloden vil i fremtiden spille en væsentlig rolle for reduceringen af CO2.

2015, 2016, 2017 og 2018 er som de varmeste år målt nogensinde en direkte konsekvens af klimaforandringerne og kræver handling. CO2-udledningen må reduceres og CO2 trækkes ud af luften ved bevaring og nyplantning af skov, da skove er det mest effektive middel til at opsuge drivhusgasser.

FN anbefaler, at der plantes mere skov i verden for at opsamle CO2, så skov spiller en nøglerolle, hvis globale klimamål skal nås.

Herhjemme kulminerer kampagnen ”Plant et træ” med et tv-show lørdag d. 14/9 2019, hvor målet er at plante 1 million træer i Danmark.Danmark er et af de lande i Europa, som har relativt mindst skov. Med kun 14% er det af særligt stor vigtighed, at eksisterende skov i Danmark bevares, og ny skov etableres. Det forekommer derfor paradoksalt, at Frederikssund Kommune tillader fældning af skoven ved Thorstedlund for at give plads til højhusbyggeri, mens resten af Danmark og andre lande går i modsat retning.

I årevis har man i Frederikssund fældet træer med hård hånd, så der i dag er væsentlig mindre skovvækst tilbage end tidligere, uagtet at netop natur er trækplaster for tilflyttere, som man angler så meget efter.

Det er ingen kunst at ødelægge naturen og opføre betonmastodonter pga. kortsigtede økonomiske hensyn.

Det er derimod en kunst at bevare naturen for eftertiden, så jeg skal bede Byrådet se med alvor på fældning af skoven ved Thorstedlund og understrege, at den er uigenkaldelig! Et gabende grimt ar i fjordskråningen fyldt ud af betonbyggeri vil for evigt stå som en skamstøtte over beslutningstagerne i kommunen.

Lad såvel skov som dyreliv på Thorstedlund leve!