En 78-årig mand har anmeldt til politiet, at han blev slået af en hundelufter. Arkivfoto.

Døgnrapporten: Slog ældre mand med hundesnor

Frederikssund Klokken 11.36 anmeldte en 78-årig mand, at han torsdag omkring klokken 19.50 var blevet udsat for vold på Bakkekammen.

Det fremgår af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Her havde manden gået sig en tur, da han mødte en anden mand og dennes løse labradorhund. Hunden løb hen til den 78-årige, som forsøgte at forhindre, at hunden kom for tæt på ved at sætte sit ben frem. Hundelufteren kom herefter over og slog den 78-årige i hovedet med hundesnoren, således den 78-årige begyndte at bløde. Herefter gik hundelufteren og hunden fra stedet.

Hundelufteren beskrives som: Mand, dansk af udseende, 40-45 år, 195-200 cm, muskuløs af bygning, hvid i huden, talte dansk. Var desuden iført en blå dynejakke og cowboybukser til knæet.

Publiceret 16 April 2019 10:31

SENESTE TV