Arkivfoto

Arkivfoto

Hestehandler døde: Nu bliver kvinde tiltalt

En 43-årig kvinde tiltales for legemsangreb under særdeles skærpende omstændigheder

Skibby Anklagemyndigheden i Nordsjælland har rejst tiltale mod en 43-årig kvinde i en sag om legemsangreb under særdeles skærpende omstændigheder.

Det oplyser Nordsjællands Politi her et lille år efter, den kendte hestehandler Lars Frederiksen døde.

Kvinden er tiltalt for at have tildelt den 53-årige mand flere slag eller spark i ryggen samt adskillige stik i hovedet med en skruetrækker eller lignende.

Episoden skete den 27. december 2017 på Hovedgaden i Skibby og ifølge anklageskriftet var de skader, han blev påført, i kombination med svære forkalkningsforandringer af kranspulsårerne og svære forkalkningsforandringer i legemspulsåren, årsag til, at han afgik ved døden.

Den nu tiltalte kvinde var en periode varetægtsfængslet i sagen, men blev i forsommeren løsladt, mens sigtelsen blev opretholdt.

Sagen er i den mellemliggende blandt andet blevet vurderet af Retslægerådet.

Det står endnu ikke klart, hvornår sagen kommer for retten.

Publiceret 21 December 2018 13:01

SENESTE TV

Barok i kirken

Onsdag den 3. juli lyder der velklingende barokmusik, som kan nydes i de helt rigtige omgivelser under Skibby Kirkes store hvælv, der gengiver stemningen og atmosfæren i musikken helt tæt på publikum.

Koncerten begynder klokken kl. 19.30, og du kan høre et helt nyt program med Bachs berømte Dobbeltkoncert for fløjte, barokviolin og cembalo, Vivaldis koncert "L'estro armonico” – Den harmoniske have, Couperins "Le Tic Toc Choc" – Vækkeuret, der løb løbsk! og ikke nok med det - Daquins "Le coucou" Gøgen, der ikke ville holde op med at kukke!

Programmet spilles af den italienske barokviolinist Roberto Falcone, fløjtenisten Mogens Friis og den svenske cembalist Anders Danman. Alle tre musikere er af international klasse med omfattende koncertvirksomhed både i Skandinavien og det øvrige Europa.