Most photos

Most photos

Ulykke: Betjente genoplivede motorcyklist

En 39-årig motorcyklist kom alvorligt til skade i en soloulykke søndag aften ved Sundbylille

Af
Birgitte Masson

Sundbylille En 39-årig mands tilstand er kritisk, efter han søndag aften var ude for en soloulykke på Sundbylillevej og Påstrupvej, hvor han i et blødt sving kørte frontalt ind i et autoværn.

Ulykken skete kort før klokken 19.29, og de første på stedet var to betjente, som ydede førstehjælp på den tilskadekomne.

"Teknisk set var han død, men det lykkedes betjentene at genoplive ham," fortæller faglig koordinator Erik Andersen fra Nordsjællands Politi og fortsætter:

"De får puls på ham, hvorefter ambulancen kommer, og personalet derfra overtager arbejdet, og får ham stabiliseret."

En helikopter flyver den 39-årige til Rigshospitalets Traumecenter. Hvor det konstateres, at han er slemt tilredt med indre blødninger og brækkede ryghvirvler. En melding fra Rigshospitalet sent søndag forlød, at den 39-åriges tilstand fortsat var kritisk, men at man på daværende tidspunkt forventede, at han ville overleve. Manden er bosiddende i Rødovre.

Publiceret 16 July 2018 15:31

SENESTE TV