Døren til huset på Lindholmvej i Lystrup, der natten til lørdag blev forsøgt brændt af.

Døren til huset på Lindholmvej i Lystrup, der natten til lørdag blev forsøgt brændt af.

Chokeret ægtepar:

Vores dør blev brændt af om natten

Vi har ingen anelse om, hvem der står bag eller hvorfor, lyder det fra Lystrup-par

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

Natten til lørdag blev et ægtepar på Lindholmvej i Lystrup ved Slangerup udsat for en meget grim oplevelse.

Deres dør blev simpelt hen forsøgt brændt af, mens de lå og sov.

“De har været ude i skuret og fundet noget flydende asfalt, som de så har forsøgt at få ild i ved at tænde en gasbrænder”, fortæller en chokeret Lone Jensen, der sammen med sin mand, Torben Petersen, bor i huset.

“Det lykkedes næsten for dem. Døren er ikke brændt helt ned, men næsten”, fortæller hun videre.

Afbrændingen skete mellem midnat og klokken 01 natten til lørdag, og parret ænsede ikke noget, mens den bizarre hændelse fandt sted. Heldigvis kom ingen noget til.

“Ingen har opdaget det, ikke engang hunden sagde vuf”, som Lone Jensen siger.

Hun forsøger stadig at fordøje hvad der er sket, og kan ikke finde nogen logisk forklaring:

“Vi har ingen anelse om hvem der kan stå bag, eller hvorfor. Vi har ikke noget udestående med nogen. Det er simpelt hen så irriterende, det her.”

Hændelsen har sat sine alvorlige spor for parret:

“Vi render da her og bliver lidt nervøse, når det begynder at blive mørkt.”

To set på video

Parret håber nu, at nogle video-optagelser foran huset kan hjælpe politiet i efterforskningen.

“Både vi og vores nabo har optaget dem på video. Man kan tydeligt se på optagelserne, at der har været to om det”, siger Lone Jensen.

“Vi kan tydeligt se dem, og at den ene har hvide sko på, den anden mørke sko. Det må være muligt for politiet at kunne finde dem ud fra optagelsen.”

Parret fik søndag eftermiddag besøg af politiet, til en evaluering af hændelsen. Hos Nordsjællands Politi bekræfter man, at der fandt en afbrænding sted af en dør sted på Lindholmvej natten til lørdag, og at der er blevet anvendt asfalt og gasbrænder.

Derudover er man indtil videre meget sparsomme med oplysningerne.

Opfordring på FB

På Facebook-gruppen “Vi der bor i Slangerup” er der lagt et billede af den afbrændte dør og en opfordring op fra parrets svigersøn, Ulrik Jønsson:

“Der er videooptagelser af gerningsmændene, og politiet har fået optagelserne. Men det vil altid være godt med hjælp til at få dem identificeret. Så hvis nogen har set noget på Lindholmvej, Slangerup, i nat mellem 00.00 og 01.00, så må I meget gerne give lyd fra jer, så jeres oplysninger kan hjælpe politiet”, skriver han.

Publiceret 19 February 2018 11:12

SENESTE TV

Mindeord om Knud Lindeløv

Lærer Knud Lindeløv, Frederikssund, blev født d. 25. august 1924 og døde d. 11. november 2018 i sit eget hjem.

Knud Lindeløv havde sin opvækst i Køng Præstegård.

Som uddannet lærer bosatte han sig sammen med sin hustru Aase Lindeløv i Frederikssund, hvor han blev ansat på Falkenborgskolen.

Da Marienlystskolen blev bygget, indgik han fra start af i lærerteamet der. Han underviste bl.a. i matematik, fysisk og kemi, indtil han gik på pension i 1984.

En del kender ham også for de ca. 50 huse, han tegnede og stod for opførelsen af i Frederikssund og omegn. Desuden var Knud i en årrække kirkesanger i Stenløse-Veksø sogn.

Knud Lindeløv efterlader sig 3 børn, 4 svigerbørn, 8 børnebørn og 12 oldebørn.

Knud Lindeløv vil blive husket for sit ihærdige engagement og gåpåmod overfor alskens udfordringer, sit intense nærvær og sin store kærlighed til familien. Æret være hans minde.

Bisættelse fra Frederikssund Kirke lørdag d. 24. november kl. 12.

Inga, Søren og Susanne Lindeløv