Arne Folmer Daugbjerg spiller minigolf med sin datter under en ferie i Jylland.

Arne Folmer Daugbjerg spiller minigolf med sin datter under en ferie i Jylland.

Frikendt for drab:

Familien bestilte blodplettede habitter

For 26 år siden blev Arne Folmer Daugbjerg myrdet. En 23-årig mand blev tiltalt for drabet - og frikendt

Af
Af Henrik Gregersen

24. august 1985 tævede og kværkede en morder den vellidte portør Arne Folmer Daugbjerg ihjel.
Hans drabsmand kan resten af sit liv færdes på fri fod, uden nogensinde at have fået sin straf.
Formentlig.
For ingen forventer, at sagen nogensinde bliver opklaret.
Var sagen foregået i dag, ville den efter alt at dømme have været én af de sager, der ville være relativt enkel for politiet. Enten til en hurtig opklaring - eller til hurtigt at kunne afskrive den hovedmistænkte.
Der ville have været mobiltelefoner, der kunne vise ofrets og den formodede gerningsmands færden.
Der ville have været video-kameraer foran bankerne, der med stor sandsynlighed ville have indfanget den berusede Arne Folmer Daugbjerg på sin vej fra Postgaarden i Jernbanegade frem til bowlinghallen og Tæppeland, hvor han blev fundet dræbt.
DNA-prøver ville kunne have afsløret, om det var den mistænkte, der havde ringet fra en telefonboks i området.
Og hvis to betjente ikke havde valgt at stole på den drabsmistænktes far, ville der måske have været de DNA-spor, der endegyldigt ville have knyttet den mistænkte til drabet - eller endegyldigt have renset ham
Men sådan så verden ikke ud i nattetimerne den 24. august 1985.

Vender tilbage

Betjentene er af vagthavende betjent kl. 05,15 den 24. august sendt ud for hente den hovedmistænkte ind på stationen.
Men da CBs far - efter en kort samtale med nogen i rummet bag ham - forklarer, at sønnen ikke er hjemme. tager de hans ord for gode varer.
Det står i dag ikke klart, om det er CB selv eller et andet familiemedlem, faderen taler med bag døren
Senere er dét ét af de øjeblikke, Arne Folmer Daugbjergs pårørende igen og igen vender tilbage til i tankerne.
Og ét af de øjeblikke, det ifølge en kriminalassistent med tilknytning til sagen, der igen og igen ærgrer efterforskerne.
For i enhver sag gælder det om hurtigst muligt at få fat i den mistænkte, så der har været mindst muligt tid til at skaffe tøj af vejen, vaske sig og forsøge at stykke en forklaring sammen.
Men første langt senere samme dag bliver CB anholdt, da han melder sig selv, fordi han har hørt, at politiet leder efter ham.
Først herefter ransages lejligheden kl. 21.30 - næsten et døgn efter at mistanken mod CB var vakt.
Og først fem døgn senere ransages hele lejligheden i forsøget på at finde eventuelle beviser.

I de landsdækkende medier druknede retssagen mod CB og frifindelsen stort set, da et bestialsk mord på en dreng ved Randers løb med opmærksomheden.

I de landsdækkende medier druknede retssagen mod CB og frifindelsen stort set, da et bestialsk mord på en dreng ved Randers løb med opmærksomheden.

Det centrale tøj

Da sagen halvandet år senere kommer for retten, forklarer den vagthavende betjent, at da CB ankom til politistationen i Frederikssund for at få sin bror ud af detentionen, havde han haft en råhvid habit på.
Dén habit lykkedes det efter anklagemyndighedens opfattelse aldrig at finde.
Til gengæld dukker der under retssagen adskillige andre habitter op.
Det skyldes ikke mindst CB's familie.
Aflytninger viser nemlig, at familien i to omgange bestiller to habitter, der skal sendes fra Tyrkiet og være blodplettede
Da den første habit kommer, kasseres den dog af familien, fordi der er for meget blod på den.
I stedet kommer en ny habit til Frederikssund.
Ifølge familiens egne forklaringer er den blevet bestilt med blodpletterne, så den kan dokumentere, at blodpletterne på CBs tøj stammer fra et slagsmål i Tyrkiet og ikke Arne Folmer Daugbjerg.
En tredie habit er dén habit, som CB's hustru efter et halvt år pludselig afleverer hos politiet.
Ifølge hendes forklaring i retten, er den først dukket op på det tidspunkt, fordi betjentene må have overset den under en ransagning, hvor hun skjulte den under en seng; ikke for at skjule den for politiet, men for at skjule den for familien, fordi det var en "hemmelig habit," som familien intet måtte vide om.
Betjentene, der har gennemført ransagningen, fortæller imidlertid i retten, at de skam søgte under sengen.
Vagthavende betjent kan heller ikke genkende habitten som dén, CB havde på dén aften, hvor Arne Folmer Daugbjerg døde.
Farven matcher heller ikke den beskrivelse af habitten, CB selv har givet. Ikke desto mindre fastholder familien under retssagen nu, at det er sådan, der hænger sammen.
Og mens han tidligere har peget på en habit med en anden farve, kommer også CB selv under retssagen nu i tanke om, at det var denne habit, han havde på.
Det lykkes aldrig at finde den habit, vagthavende betjent mener, CB havde på, den aften Arne Folmer Daugbjerg blev myrdet.

Først i det nye årtusinde blev det muligt for anklagemyndigheden - og den tiltalte for den sags skyld - at anke skyldsspørgsmålet i nævningessager. Derfor er sagen om drabet på Arne Folmer Daugbjerg aldrig blevet afprøvet ved en højere retsinstans.

Først i det nye årtusinde blev det muligt for anklagemyndigheden - og den tiltalte for den sags skyld - at anke skyldsspørgsmålet i nævningessager. Derfor er sagen om drabet på Arne Folmer Daugbjerg aldrig blevet afprøvet ved en højere retsinstans.

Ringen

Ifølge den retsmediciner, der obducerede Arne Folmer Daugbjerg, er det mest sandsynligt, at han er blevet tævet ihjel.
Men det ville have efterladt betydelige håndskader på gerningsmanden.
Medmindre drabsmanden altså havde eksempelvis en ring på.
I Arne Folmer Daugbjergs ansigt tyder mærkerne på, at gerningsmanden har haft knojern - eller en ring på.
Ifølge CB's arbejdskolleger har han haft en særdeles markant ring.
Og da han bliver anholdt, har han skader på hånden.
Han forklarer selv, at han er kommet til skade på sit arbejde.
Ingen har dog set ham komme til skade, og kolleger betragter det som usandsynligt - men ikke umuligt - at han er kommet til skade her
Samtidig kan politiet konstatere, at CB ikke længere har nogen ring.
Ifølge CB selv er den kort forinden blev solgt under en ferie i Tyrkiet.
Ifølge politiets mistanke er den blevet skaffet af vejen, fordi den kan indeholde blodspor fra Arne Folmer Daubjerg.

Hjemme

Da betjente første gang afhører CB fortæller han, at han efter dén episode på politistationen, der gjorde ham til hovedmistænkt, tog til København.
På politistationen havde han truet med, at nogen ville komme til skade, hvis ikke hans storebror blev løsladt.
Kort efter blev Arne Folmer Daugbjerg myrdet få hundrede meter derfra.
Undervejs skifter han dog forklaring til, at han skam var taget hjem og havde sovet sammen med hustruen i lejligheden, hvor også hans forældre boede.
Både hustruen og CB forklarer i retten, at de i begyndelsen havde løjet, for ikke at udstille faderen som løgner, når han nu til betjentene i døren havde sagt, at CB ikke var hjemme.

Indicier

Hos anklagemyndigheden er opfattelsen den klokkeklare, at der er tale om et væld af historier og løgne, der blev strikket sammen til lejligheden.
Men mens indicierne er mange, har man ikke held med at føre nogen form for bevis for, at CB var hjemme, da betjentene bankede på en tidlig morgen, eller at CB har skaffet den "originale" habit af vejen.
Det er heller ikke på nogen anden måde ved hjælp af tekniske beviser eller vidneudsagn lykkedes at knytte ham til gerningsstedet.
Så selv om retsformand Henning Krog på flere områder pegede på, at drabet kunne være sket, som anklagemyndigheden mente, og at familien havde plantet falske spor, så kunne det heller ikke udelukkes, at han ikke var morder.
Derfor kunne CB den 18. december 1986 lade sig bære rundt i guldstol i gangene i Østre Landsret som en fri mand.
Dagen efter kunne B.T. berette, at politiet ikke havde spor, der pegede i retning af en anden gerningsmand, og at man defor ville opgive at gen-efterforske sagen.
For ca. otte år siden har en af Arne Folmer Daugbjergs slægtninge dog afgivet en blodprøve, som angiveligt skulle holdes op mod politiets bevismateriale for at se, om man på grund af slægtsskabet med Arne Folmer Daugbjerg kunne spore et DNA-sammenfald i noget af det beslaglagte materiale fra CB.
Der var intet match.
Dermed tyder alt på, at sagen i praksis er endegyldigt afsluttet.
For selv om en drabssag aldrig forældes efter dansk lov, er der intet, der tyder på, at Arne Folmer Daugbjergs morder får sin straf.
For Hos Nordsjællands Politi oplyser man, at det ikke er lykkedes at finde nogen medarbejder, der har kendskab til sagen, bevismaterialet eller hvilke prøver, der er taget, da der er tale om en sag fra den gamle Frederikssund Politikreds.
Politiets efterforskningsmateriale er pakket ned i kasser, som i dag står i Landsarkivet i stedet for på en politistation.
Lokalavisen har af anklagemyndigheden fået afslag på aktindsigt i sagens efterforskningsmateriale.

Publiceret 06 September 2011 00:00

DEBAT: Træer skal redde klimaet – i Frederikssund fælder man dem!

DEBAT Klimaudfordringen er en af vor tids største problemstillinger, og mere skov på jordkloden vil i fremtiden spille en væsentlig rolle for reduceringen af CO2.

2015, 2016, 2017 og 2018 er som de varmeste år målt nogensinde en direkte konsekvens af klimaforandringerne og kræver handling. CO2-udledningen må reduceres og CO2 trækkes ud af luften ved bevaring og nyplantning af skov, da skove er det mest effektive middel til at opsuge drivhusgasser.

FN anbefaler, at der plantes mere skov i verden for at opsamle CO2, så skov spiller en nøglerolle, hvis globale klimamål skal nås.

Herhjemme kulminerer kampagnen ”Plant et træ” med et tv-show lørdag d. 14/9 2019, hvor målet er at plante 1 million træer i Danmark.Danmark er et af de lande i Europa, som har relativt mindst skov. Med kun 14% er det af særligt stor vigtighed, at eksisterende skov i Danmark bevares, og ny skov etableres. Det forekommer derfor paradoksalt, at Frederikssund Kommune tillader fældning af skoven ved Thorstedlund for at give plads til højhusbyggeri, mens resten af Danmark og andre lande går i modsat retning.

I årevis har man i Frederikssund fældet træer med hård hånd, så der i dag er væsentlig mindre skovvækst tilbage end tidligere, uagtet at netop natur er trækplaster for tilflyttere, som man angler så meget efter.

Det er ingen kunst at ødelægge naturen og opføre betonmastodonter pga. kortsigtede økonomiske hensyn.

Det er derimod en kunst at bevare naturen for eftertiden, så jeg skal bede Byrådet se med alvor på fældning af skoven ved Thorstedlund og understrege, at den er uigenkaldelig! Et gabende grimt ar i fjordskråningen fyldt ud af betonbyggeri vil for evigt stå som en skamstøtte over beslutningstagerne i kommunen.

Lad såvel skov som dyreliv på Thorstedlund leve!